0
Gå til indhold
Your Site Title
10. Erhverv
10. Studie
10. Basis X
Skoleåret
Book en rundvisning
Your Site Title
10. Erhverv
10. Studie
10. Basis X
Skoleåret
Book en rundvisning
10. Erhverv
10. Studie
10. Basis X
Skoleåret
Book en rundvisning

– læring med hænder og hoved

10. Erhverv er for dig, der trives med en praktisk tilgang til skole og læring. Her kombinerer vi faglig undervisning med praktik, så du oplever, hvordan det, du lærer i klasselokalet, giver mening i virkeligheden. Målet er at styrke både dine faglige kompetencer og din tro på egne evner – samtidig med at du bliver klogere på en mulig vej mod en erhvervsuddannelse.

X Undervisning i dansk, engelsk og matematik med for prøve i FP10

X Praktik i en lokal virksomhed 2 dage om ugen

X Fokus på succesoplevelser og styrkelse af selvværd

X Træning i ansvar, mødestabilitet og bevidsthed om egne kompetencer

10. Erhverv er et stærkt alternativ for dig, der elsker at lære, når teori og praksis går hånd i hånd.

– et solidt springbræt til gymnasiet

10. STUDIE er for dig, der har ambitioner om en gymnasial uddannelse og ønsker at starte med et stærkt fagligt og personligt fundament. Her får du mulighed for faglig fordybelse og for at udvikle de studiekompetencer, som gymnasiet kræver.

Undervisningen er målrettet og ambitiøs, og vi arbejder bevidst med at styrke din motivation, selvstændighed og ansvar for egen læring.

Du vil opleve undervisning, der minder om gymnasiets arbejdsformer – med projektarbejde, tværfaglige forløb og mundtlige fremlæggelser. Samtidig har vi et tæt samarbejde med Vordingborg Gymnasium og HF, hvor du kan deltage i særligt tilrettelagte forløb og få indblik i hverdagen på en gymnasial uddannelse.

X Faglig styrkelse i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi

X Udvikling af studiekompetencer som analyse, struktur og opgaveskrivning

X Træning i gymnasiets arbejdsformer og forventninger

X Afklaring omkring uddannelsesvalg gennem vejledning og samarbejde med ungdomsuddannelse

10. Erhverv er et stærkt alternativ for dig, der elsker at lære, når teori og praksis går hånd i hånd.

– tid til afklaring og nye muligheder

10. BASIS X er for dig, der har brug for at blive klogere på dine muligheder. Måske er du uafklaret omkring valg af ungdomsuddannelse, eller måske ønsker du at styrke dine karakterer og din faglige selvtillid. Her får du både støtte, fællesskab og mulighed for at prøve dig selv af i forskellige sammenhænge.

Vi underviser i dansk, matematik og engelsk med fokus på fagligt løft og varierede arbejdsformer. Samtidig er der plads til bevægelse, praktiske aktiviteter og oplevelser, der gør skoledagen levende.

X Dagligt kultur- og aktivitetsbånd med fokus på dig, din læring og fællesskabet

X Valgfag 2x2 timer ugentligt – fx køkken, værksted, krea og Makerspace

X Moderne faciliteter og praktiske læringsmiljøer

X Brobygning og tæt samarbejde med lokale ungdomsuddannelser

10. Basis X giver dig tid og tryghed til at træffe det rigtige valg – og styrke troen på dig selv.

10. klasse er et år, hvor du får tid til at udvikle dig – både fagligt og personligt. Hos os får du et trygt og ambitiøst læringsmiljømed et stærkt fællesskab, spændende oplevelser og plads til at finde din retning. Bl.a. med de 3 nye retninger Erhverv, Studie og Basis X. Vi starter skoleåret med en introuge og introtur, hvor relationer og sammenhold er i centrum – og det fællesskab bygger vi videre på hele året.

Den første uge efter sommerferien – introugen, begynder vi med en masse fælles aktiviteter, så der bliver skabt sammenhold på tværs af alle klasserne, og imellem klasserne. Senere i august er der en introtur.

Vi har flere spændende projektuger, hvor vi arbejder på en anderledes måde. Vi skal i teateret og biografen. Der er brobygning og der skal arbejdes med OSO (obligatorisk selvvalgt opgave, der belyser elevens ønske om uddannelsesvalg).

Vi deltager i en række forskellige lokale arrangementer, som giver en afvekslende skolegang og mange spændende oplevelser.

I vintermånederne kommer der forskellige tilbud om forskellige forløb på diverse uddannelsesinstitutioner, ligesom der kommer forskellige virksomheder forbi 10. klasse, og fortæller om deres uddannelser og om deres arbejde.

Hvis du har brug for en “hånd i ryggen”, får du også det. Hos os kalder vi det mellemform.

Et år i 10. klasse giver dig oplevelser, afklaring og styrke til dit næste skridt.

Ungdomsskolen & 10. klasse
Parkvænget 12
4760 Vordingborg

Mail: ungdomsskolen@vordingborg.dk
Tlf. 55363561

EAN NR. 5798007233341

Har du spørgsmål så kontakt:

Anne Bonde Andersen,
Afdelingsleder 10. klasse
Mail: anban@vordingborg.dk

Mobil: 20123267

Links:

Ny elev

Medarbejdere
Unge vejledning

Copyright: Ungdomsskolen & 10. klasse